The book

Ny Bog 200 sider.

800 Amaroner.

Anmeldelse fra vinavisen og Carlo Merolli nederst

Amarone leksikonet koster 250 Kr.

Se Contact/shop

Det kan til tider være vanskeligt at finde producenten til en Amarone. Der er omkring 350 registrerede producenter, hvor en stor del er mindre vingårde, der typisk fremstiller Valpoliciella, Superiore, Ripasso og 1 Amarone. De har vingårdens navn på etiketten, og problemet kan så være, at de er så små, at de kun sælger lokalt, og ikke har en hjemmeside.

De store og mellemstore vingårde kan producere en del forskellige Amaroner, nogle med navnet på vindgården/vinmarken på etiketten andre med et andet (opdigtet) navn.

Der bliver også købt og solgt druer, tørrede druer som de mindre producenter ikke har kapacitet til selv at lave færdig. Der bliver også handlet med færdig vin, som kan være vanskeligt for de små at få solgt.


Leksikonet indeholder 800 Amarone vine, og er tænkt og lavet som et opslagsværk, så man hurtigt kan se, hvad det er for en Amarone, som er købt med hjem. Man får også oplyst, hvem der har lavet vinen og en kort beskrivelse af hvordan. Producentens hjemmeside er også nævnt, hvis muligt. Leksikonet er tiltænkt læsere, der kender til Amaronevin i forvejen, og sikkert har læst Michael lyngs ”Sværvægteren fra Valpolicella” og/eller Thomas Ilkjærs ”Amarone og vinene fra Valpolicella”.


Hoveddelen af leksikonet er opbygget som side 80-81, et billed af vinen og lidt oplysninger om producenten.

Yderlige er der lidt om de store cantinaer, en liste med producenterne i rekkefølge med de vine de har lavet, årgangstabel,mm.


Lidt om ideen med min bog Amarone-leksikon. Bo


Som jeg skriver, er Amarone leksikonet lavet til særligt interesserede, der kender til Amarone i forvejen og har læst de bøger der er, hvor der er beskrivelser om hvordan den laves, hvor den laves med kort og beskrivelse af områder, hvad man spiser til mm.

Så det var der ikke nogen ide i at gentage.


Det som jeg fandt vigtigt er, hvem der har lavet vinen, er det en vingård med traditioner, der er stolte af at have deres navn på flasken, er det en cantina vin, eller er det en opkøbs virksomhed som køber, flasker og sælger.


Det er så den bedømmelse, jeg har valgt at bruge, men jeg havde da overvejet at skrive om vundne medaljer og bedømmelser i diverse vin bøger, men for at gøre det uden at snyde nogen, ville det have været nødvendigt at gennemgå alle vinbøger og konkurrencer 10-12 år tilbage, samtidigt tage hensyn til årgange, og nytteværdien kan diskuteres.

Personligt er andres vurdering uden den helt store interesse. Kan man ikke leve uden, har rigtig mange af producenter på hjemmesiden en beskrivelse af deres vine, ellers er der vivino .


Ideen var også, at når man havde købt en Amarone, så kunne man gå hjem og slå den op, og finde ud af hvad det var for en.

Jeg havde også overvejet at tage priser og forhandlere med, men besluttede at disse oplysninger hurtigt kunne blive uaktuelle eller fremhæve / mangle nogle.


Vin fabrikkerne (også enkelte vingårde) har en mængde forskellige etiketter til samme vin, som ofte bliver eksporteret til f.eks. USA eller Kina og forbrugerne er glade, bare der står Amarone på flasken, i de tilfælde er det overordentligt vanskeligt/umuligt at få oplysninger om vinen eller producenten, idet ingen har interesse i at oplyse noget som helst, jeg forestiller mig at disse vine er ret uinteressante, men de er medtaget fordi alle skulle være med.


Igen: køb vin med navn, og ja det er svært, lige præcis der kan min bog være en hjælp :-), og vinhandleren kunne rimelig nemt finde sin egen producent, som ikke allerede er i Danmark.


Hjemmeside: nogle få af de fantastiske små vingårde har købt sit domæne uden at deres side er aktiv, adressen er medtaget med forventningen om, at den vil blive det.


Bagerst i bogen er der de ”hemmelige” det er resterne fra en fortegnelse over alle med tilladelse til at fremstille Amarone, nogle dyrker kun druer, andre er lige begyndt at fremstille vin, og så er der nogle få som det ikke har været muligt at finde, (formentlig forkert adresse) trods ca. 10/12 opdagelses ture til Valpolicella (og seriøst mange timer med mail skrivning) med det formål at finde alle.

Alt i alt syntes jeg, at den blev meget god, især når man tænker over, at det er første gang nogensinde, der er kommet et samlet opslagsværk.

PS. for få år tilbage ville jeg have været henrykt over at eje en dårlig sort/hvid kopi på russisk af samme type bog.



En dejlig besked fra en bruger


Jeg vil bare lige sige at det går mere og mere op for mig hvilken kæmpe hjælp det er at have Amarone leksikonet! Jeg lærer SÅ meget omkring Amarone og især hvad jeg skal passe på / passer til mine idealer. Det går hurtigt med at lære, især når man har denne oversigt over cantinaerne. Super let at styre udenom eventuelle fejlkøb. Virkelig et kæmpe og flot stykke arbejde!

Anmeldelse af Amarone-leksikon. Vinavisen 04-10-2015


800 Amaroner

”Jeg elsker Amarone,” siger Bo Åxman. Og han elsker åbenbart den italienske rødvin så meget, at han har skabt et leksikon over 800 Amaroner.

Det er ikke en bog om Amarone ‒ dem er der flere af. Bo Åxman anbefaler selv Michael Lyngs ”Sværvægteren fra Valpolicella” og Thomas Ilkjærs ”Amarone og vinene fra Valpolicella”.

Næ, denne bog er et leksikon, som man vil have glæde af, hvis man står med en flaske Amarone og gerne vil vide mere om netop denne flaske ‒ hvem der har lavet vinen og hvordan, i nogle tilfælde druesammensætning, producentens hjemmeside osv.

Endvidere er der for hver flaske et billede af etiketten. I alt 800 billeder! Det har været et kæmpe arbejde at lave den bog!


350 producenter

‒ Det kan til tider være vanskeligt at finde producenten til en Amarone, skriver Bo Åxman. ‒ Der er omkring 350 registrerede producenter, hvor en stor del er mindre vingårde, som typisk fremstiller Valpolicella, Superiore, Ripasso og én Amarone. De har vingårdens navn på etiketten, og problemet kan så være, at de er så små, at de kun sælger lokalt og ikke har en hjemmeside.

‒ De store og mellemstore vingårde kan producere en del forskellige Amaroner, nogle med navnet på vingården eller vinmarken på etiketten, andre med et andet (opdigtet) navn.


Et redskab for vinimportører

‒ Der bliver også købt og solgt druer og tørrede druer, som de mindre producenter ikke har kapacitet til selv at lave til færdig vin. Og der bliver handlet med færdig vin, som kan være vanskeligt for de små at få solgt.

Bogen er suppleret med en oversigt over de store cantina’er samt en årgangstabel. Den er udpræget en bog for den meget interesserede vinelsker og vil ikke mindst kunne være et redskab for vinimportørernes indkøbere. Den koster 250 kr. og kan købes via forfatterens hjemmeside samt hos Amarone Specialisten.

Anmeldelse af Carlo Merolli 10-10-2015

AMARONE LEKSIKON, LETPÅKLÆDTE DAMER OG (FÅ) LETPÅKLÆDTE HERRER


Behovet for at have kontrol og oversigt over sit territorie ligger dybt i menneskets natur.

Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg fik bogen i hånden, kom jeg til at tænke på

"og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal".

OK, sammenligningen er lidt overdrevet og bogen kan heller ikke sammenlignes med William Erobrerens

"Doomsdaybook", da den normanniske konge, efter at have erobret England, ville vide alt om sine

nye besiddelser, helt ned til hvor mange køer og får hver gård havde. Mens de to optællinger var drevet

af behovet for penge, er det ren interesse for emnet, der har drevet Bo Åxman til nøjesømmeligt at registrere

alle de Amarone, han kunne finde, både på det danske marked og i produktionsområdet, Valpolicella.


En bedrift, der indgyder respekt. Helt selvfinansieret og resultat af cirka fem års research hos de danske

importører og de italienske producenter. Det er ikke en bog om Amarone, som Thomas Ilkjær uforligneligt har

bedrevet eller som Michael Lyng har været banebryder om: det er et katalog. Et redskab for Amarone-elskeren eller

blot den Amarone-nysgerrige, for at holde rede på, hvor mange der findes og hvem er producenten. Bogen - titlen er

AMARONE LEKSIKON slet og ret - kan bruges som notatbog for ens Amarone oplevelser. For hver Amarone er etiketten vist

og givet få linjer med produktionsforholdene, dvs vinmarkens areal, dyrkningsmetode, udbytte, antal producerede flasker,

lagringsperiode, adressen på producenten og - når den findes - websiden.


Uundværligt for eksisterende og vordende vinimportører. Praktisk som alfabetisk ordnet tekst for faktacheck.

Forfatteren har bevidst undgået fristelsen af coffe-table formatet til fordel for en praktisk størrelse at have med på rejse

til Amarone landet.


Så vidt jeg ved, er "AMARONE" den første og den eneste bog af sin art: noget som selv den italienske sammenslutning

af producenter, Consorzio della Valpolicella, ville være glad for at have mellem fingrene: så komplet et værk råder de ikke engang selv over.


Bogen er på tohundrede sider og koster 250,- kr. Kan rekvireres hos forfatteren http://www.amarone-leksikon.dk/

eller bestilles hos mig i min webshop. Kan bogen sendes sammen med vin, er forsendelsen af bogen gratis,

ellers koster det 68,-i forsendelsesomkostninger.


http://shop.carlomerolli.dk/produkter/49-kort-over-vindistrikter/2226-amarone-leksikon-af-bo-aaxman/